Vi har fundet vores hostel og er på vej ud for at finde noget mad. På vej ned af trapperne hører jeg pludselig en velkendt stemme råbe mit navn. Der i receptionen står Stuff, fra min efterskole. Han har sin ven Johan med og sammen går vi alle 4 ud for at finde noget at spise. Efter mad beslutter vi os for at tage ud for at ride.
vi får en hest hver, en cykelhjelm og af sted med os, ikke noget med at fortælle hvordan man styre heste, stopper eller starter. Sammen med vores guide, en dreng på omkring 15-16 år, ridder vi af sted. Hestene er ikke ligefrem nemme at styre, de følger bare den vej de plejer.
vi får en hest hver, en cykelhjelm og af sted med os, ikke noget med at fortælle hvordan man styre heste, stopper eller starter. Sammen med vores guide, en dreng på omkring 15-16 år, ridder vi af sted. Hestene er ikke ligefrem nemme at styre, de følger bare den vej de plejer.
Solen skinner ned på os og udsigten er smuk med klipper, bjerge og kaktusser. Man føler lidt man er med i en western og er den ensomme cowboy der ridder ud mod solnedgangen. Mens jeg ridder af sted i mine egne tanker, hører jeg en stemme bag mig: ”Solen skinner, himmelen er blå. Vi står på engen, vi er begge nøgne.” Den kender jeg, og sammen ridder vi mens vi synger.
På et tidspunkt får vi hestene til at løbe hurtigt. Jeg sender en taknemlig tanke til mine lære i idræt B. Hyp hyp går det med vin i håret og solnedgangen i horisonten.
Om aftenen står den på øl og Uno.
På et tidspunkt får vi hestene til at løbe hurtigt. Jeg sender en taknemlig tanke til mine lære i idræt B. Hyp hyp går det med vin i håret og solnedgangen i horisonten.
Om aftenen står den på øl og Uno.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar