Snip snap snude

Før jeg kom til Bolivia spiste jeg min mad med kniv og gaffel, nu spiser jeg alt mad med ske eller med mine fingre.

I Danmark har jeg kun leget far, mor og børn på dansk, nu har jeg også prøvet det på spansk, og hvis man syntes det er svært, fordi man ikke har den samme fantasi som da man var barn, så skal man prøve det på et sprog man ikke helt forstår. Det giver legen helt nye udfordringer.

Før jeg kom til Bolivia blev jeg køresyg af at kører i bjerge. Nu kører jeg zik zak i fuld fat op og ned af et bjerg i hvert fald en gang om ugen, uden der over hovedet er problemer

Før Bolivia kunne jeg ikke finde på at spise lever, nu spiser jeg det, hvis det er det der bliver severet. (heldigvis var jeg meget syg den dag, så kunne ikke rigtig smage noget)

I Danmark gik jeg altid med mange farver og masser af blomster. Nu går jeg mest i sarte farver og grå, sort og hvid, fordi jeg ikke har andet.

I Danmark brugte jeg mine sko når jeg skulle udenfor, nu har jeg sko på hele tiden, fordi det ellers bliver for koldt for fødderne.

Før Bolivia var jeg ikke bange for at kører i bil, nu frygter jeg lidt for mit liv, hver gang trufierne overhaler en bus i et sving på et bjerg, eller kører ud i et kryds uden at kigge sig for.

I Danmark syntes jeg godt det kunne være lidt surt at vaske tøj, det var lige indtil jeg har prøvet at gøre det i hånden i koldt vand, og før jeg har hængt tøj til tørrer i regnvejr.

Før jeg kom til Bolivia havde jeg aldrig prøvet at lave danske frikadeller.

I Danmark var jeg ikke den helt store fan af rugbrød, men efter jeg er kommet til Bolivia og spiser hvidt brød 3 gange om dagen, så savner jeg ret meget rugbrød.

Efter jeg er kommet til Bolivia har jeg prøvet at skrive en sang på spansk.

Før Bolivia syntes jeg det var vildt irriterende at tysker synkroniseret film og serier til tysk, nu kan jeg næsten ikke huske hvordan fx Simpsons lyder på engelsk. 

I Danmark var det meget tydeligt hvis nogen sagde noget og jeg ikke lige forstod det. Nu er jeg blevet mester i at lade som om jeg forstår alt hvad folk siger. Smil og vink drenge, smil og vink.

Før jeg kom til Bolivia havde jeg aldrig haft en inder søster.

Før jeg kom til Bolivia havde jeg aldrig prøvet at undervise. Nu har jeg både undervist i dans, sang, kreativitet og engelsk.

Jeg har aldrig tænkt at det måtte være varmer inde i et hus end uden for et hus, men det gælder bare ikke helt hvis husene er utættet og uden varme.

Normalt kunne jeg ikke forstille mig at drikke varm saft, nu drikker jeg for det meste varm saft, fordi vi bliver nød til at koge vandet som vi blander op med, hvis vi ikke skal have brok fra vores sarte dansker maver.

Jeg har lært at man skal have tålmodighed hvis man vil hælde kogene vand over i en plastiskflaske, man kan nemlig risikere at den skrumper.

Før jeg har prøvet at bo på et bjerg, har jeg ment at man altid kan løbe 5 km. Det har jeg fundet ud af ikke helt gælder, når man i starten har højdesyge og bliver forpustet af bare at gå op af en trappe. Men det kan lade sig gøre og på 21.5 min.

I Danmark skulle der ikke så meget til før jeg vågnede om morgenen. Nu kan jeg sove fra både barnegråd, heavy metal og gospel musik.

Før jeg kom til Bolivia havde jeg aldrig set en nøgen mand tage bad i et børneteaterstykke.

I Danmark har jeg kun tænkt plastiskflasker som noget man drak af, nu har jeg brugt dem til både drømmefangere, collage og uroer.

Før jeg kom til Bolivia havde jeg aldrig prøvet at være til tandlægen med solbriller på.

I Danmark blev man overrasket hvis man så en hund gå uden snor, i Bolivia får man helt paf hvis man ser en hund i snor.

Før jeg kom til Bolivia havde jeg aldrig haft en boliviansk familie.

Jeg har haft en skønherlig tid her i Bolivia, har mødt nogle søde åbne mennesker, haft nogle skøre workshops, boet hos en fantastisk kærlig familie, haft det helt fænomenalt. Tak