Lad tankerne svoemme

Tidligt op, igen. Ud i en taxi, som koere os til lufthavnen i Salvador. Aftenen foer har vi sagt farvel til de andre i gruppen, saa det er med vemod i sindet at vi forlader Brasillien, men med forsikring om at vi nok skal se baade dem og landet igen.
Efter 2 fly og utallige busser faar vi krydset graensen til Argentina og naar frem til busterminalen i Iguazu. Vi faar smidt taskerne paa terminalen og tager en ny bus ud til nationalparken i Iguazu.

I parken foelger vi foerst en skovsti he til en togstation. Her tager vi et lille tog, som minder lidt om de toge der koerer i danske forlystelsesparker og paa stroeget. efter koereturen gaar man paa en 1100 m lang bro over til det stoerste vandfald i Sydamerika. Allerede efter de foerste skridt kan jeg hoere vandets torden.
Det syn der moeder en er utrolig smukt. Brusende vildt vand til alle sider. Herude er lyden fra vandfaldet endnu hoejere, og vi maa haeve stemmerne for at kunne hoere hinanden. Hvis man gaar ud til kanten, kan man maerke smaa draaber fra vandfaldet, der bliver sproejtet ind paa en. Solen spejler sig i vandet og kombinationen af vand og sol frembringer de smukkeste regnbuer. Et helt igennemt skoenherligt sted, hvor man kan lade tankerne flyve og svaeve afsted i en boelge af vand.

Look at that bird, she is such a cracker. I bet she is going to pull

De sidste par dage har vi været på en tur op langs kysten. Vi er 11 af sted i alt.  To drenge fra Skotland, Jamie og Paul, som snakker fantastisk sjovt og går i byen i party kilt. En pige fra Schweiz, Daniella, en rigtig party girl, med små bitte øjne. 3 englændere, en midaldrende mand, som ikke kan forstå at vi aldrig løber tør for ting at sige til hinanden. Og et vennepar, Chrispsp og Liz, 2 fantastisk søde mennesker som lærer mig engelsk slang og får af eller bekræftet mine Hollywood ideer om England. For eksempel at det ikke er særlig almindeligt at spille polo, men at der faktisk er masser af tea parties. Så er der også en amerikansk dreng, Matt, en af de skørester mennesker jeg nogensinde har mødt. Han drikker øl til morgenmad, har meget ødelagte ulækrere dredlocks og går meget sjældent med underbukser (hvilket man får at se meget oftere end man har lyst til) Så er det vores irske guide Jonathan, som ryger sig skæv næsten hver aften, men ellers er super sød. Også er der de 3 dejlige danskere, Sara, Me og jeg. Det meste af tiden bruger vi på stranden eller på en bar. Vi har det rigtig sjovt sammen og spiller masser af kort og har drinks lektioner. Jeg prøver at lærer skotsk, det går ikke så godt, men det er virkelig sjovt.

Lige nu ligger jeg i hængekøjen. Jeg har fået vasket dagen salt og sand af og nyder lidt alene tid med noget god musik og solnedgang.  

Rio - du er for laekker

Rio har en helt anderledes strandkultur end den man ser i Danmark. har du en go´roev, saa bliver den ogsaa vist frem, og de har en go´roev! maendene kan gaa, og endda til tider bare staa paa stranden og goere sig til. surferne gaar selvsikkert hen af stranden. De ved at de er laekkere, og de viser det frem.
Vi nyder ogsaa en dag paa stranden. laeser i en bog. skriver dagbog, hoere musik, bader i de vilde boelger og, selfoelgelig, tjekker de laekkere mennesker ud. Jeg er vild med Rio!

Ved aftenstid er ved taget over til Pão de Acucar (sukkerbroedet) et bjerg men en fantastisk udsigt over Rio, som man kommer op paa med cabinelift. Her ser vi solen gaa ned, et herligt syn. senere skal vi maaske ud og danse lidt samba

Pas i La Paz

Mandag d.30 April tog jeg med en truffi til La Paz for at besoege den danske ambassade saa jeg kunne faa mit nye pas der endelig var ankommet. men men men, nemt skulle det ikke vaere. Der var selvfoelgelig lukket fordi det dagen efter er 1. maj, saa hvorfor ikke lige tage mandag med ogsaa ?ç<*+$$%&·
Onsadag er jeg saa igen paa vej til ambassaden, og i dag skal det lykkes. baade fordi v har en flybillet fra Santa cruz i morgen og fordi Me skal vaere ude af landetd. 3 maj. Jeg sidder derfor i truffien og ber og haaber til alt og alle jeg kan komme i tanke om.
Faar endelig mit pas efter en halv times ventetid og et brev som forklare imogrationskontoret at jeg skal bruge et nyt visum. Paa imigrationskontoret er der uendelig lang koe. jeg har staaet i 45 min, da en venlig sjael goer opmaerksom paa at jeg er blevet sprunget over og at jeg derfor skal staa bag ved hende. tak til venlige og betaenksomme mennesker!!!!
endelig er jeg fremme. bliver vist over i en anden koe, hvor manden saa fortaeller mig at jeg skal have en kopi af det hele. "SKAL JEG SAA STAA I KOE IGEN?" Heldigvis ikke og jeg kommer tilbage med kopier.

Saa nu har jeg endelig baade pas og visum.

Uno

Onsdag starter vores 4-dags tur gennem den smukke natur fra Tupiza til Uyni. Vi koere afsted i en Jepp, me stuff, Johan (Timon) og jeg. I bilen er ogsaa vores guide, en lille soed boliviansk mand, der lidt minder om en af de smaa trolde man fik til tandlaegen da man var lille, og vores madmor, en rigtig bolivianer dame, som laver fantastisk laekker mad. paa de 4 dage oplever vi og ser saa meget at at det ville fylde en hel roman hvis ejg skulle beskrive det hele, saa her er bare lidt indtryk :)

Under stjernehimmelen boerste jeg teander. Roedvin og Uno med gamle venner.
          Se solen staa op i oest, til Danmark jeg sender et finger kys.
Med Jeepen vi koerer paa vandet, strusser og lamaer loeber i sandet.
                                                        Hoere Beatels og ser landskabet glide forbi.
                                         Tidligt op, og i seng kl. 9.Sidder oppe paa bilen og ser solen staa op. PACHAMAMA er saa smuk, og af glaede jeg goer et hop.
Holder picnic i bilen det varmer, udenfor puster vinden til sandet og lamer.
                      I 5000 meters hoejde gaar vi rundt, spiser laekker vegimad, det er saa sundt, saa sundt.
                                     Laguner i regnbuensfarver jeg nyder, intet paa denne tur jeg fortryder.
Vulkanen sover raeve soevn nu, jeg ville dele alt dette med dig, hvis jeg ku.
          Rundt mellem gejserne vi gaar, vinden i mig hiver og flaar.
                  Ved de flotte soer jeg flamingo leger, at finde et sted at tisse i en oerken det er en sejer!
i en varm kilde vi bader, landskabet ku´ikke vaere fladere.
                                                                        Vi samler krystaller i en oerken af salt.
                                                                                     Umuligt at finde vej, selvom det livet gjalt.
Gynger paa en tog kirkegaard, mange ting man paa 4 dage naar!