Karneval

Farver,dans og musik.

Uret ringer, det viser 2.30. vi skal op,selvom tanken om at blive i liggende under de varme taepper er fristende, men det gaar ikke for vi skal naa en bus tilo ruso. Vi skal nemlig til karneval.

Omkring kl. 7 er vi hos Jaquesfaetter. Det er her vi skal sove.vi spiser noget mad,ligger vores tingo g begiver os ud for at koebe pladser.
Vi gaar rund bagved tribunerne. Fanger glimt af de danbsene imellemfolks ben.vi gaar i lang tid foerst den ene vej ogsaa den anden vej.viskal finmde det billigste.endelig finder vi et sted og faar sat os ned.tribunerne er overdaekket,men naar solen skinnerkan jeg maerkevarmen i min nakke og jeg maa tage min lamabluse af.
Mennesker i farvestraalene kostumer danser forbi. Der er folk i alle aldre.fra helt smaa boern til besteforaeldre danser og spiller.  Musikken er hoej. Band marchere forbi.mit hjerte foelger stortrommens rytme. Bum bum bum.

Det sker at folk ikke er naaet med deres danse gruppe og der kommer derfor engang imellem personer loebende forbi. Det udloeser piften og buh fra publikum, og der bliver sproejtet vand og skum efter dem.  
Imellem danse grupperne loeber boern rundt og lege vand/skum kamp.  Der er et hegn mellemtilskuerne og danserne,men det bliver ikke tagetsaa hoejtidligt. Folk kravler over for at tage billeder sammen med de dansene. Langs hegnet gaar folk og saelger oel,mad oel,slik, oel, regnslag, skum og oel. Der gaar ogsaa nogle rundt med baerbare printere. De saelger billeder somde tager af folk ogsaa printer ud til dem.

Kamp i gaderne

Soendag. I dag er vi til karneval i La Paz. Gaderne er fyldt med folk. De har vandpistoler,vandbaloner og skumsproejter. Der er den helt store kamp igangmidt paa vejen somer spaeret af. Der er naesten som at vaere tilsidste skoledag igen, bare meget stoerrer.
Melinda og jeg gaar med optoget. Langs vejen er der opstillet stole.her sidder folk og kigger paa og skyder med vand.
Lige meget hvorman kigger hen kna man ikke undgaa atse folk i de farverige regnslag, forstaaeligt nok da jegefter 10min er baade vaad og indsmurt i skum. Man skal passe paamed at grine formeget for saa for man skum i munden J

Nogle klovne kommer forbi og spiller musik. Maend erklaedtud som damer,med kjoler, bryster roev og make up. Alle er med i legen.selv de fine japanske business men ijakkesaet bliver sproejtet til. En syngene flok pirater kommer imod os og vi maa springe til siden.

Jeg deler oel med pachamama

Tirsdag bliver alle husene pyntet med baloner og SERPENTINER . Foran husene kaster de blomster.  Familien griller. Der skal vaere fest maaltid. De aabner oel og haelder noget paa grillen og noget paa jorden inden de drikker.  Jeg bliver tilbudt en og tager glaedelgt imod. Aabner den og kigger lidt rundt inden jeg spoerg omjeg foerst skal haeldenoget paa jorden.si si  det er til  pachamama,moder jord.

Kom sol, kom oplevelser...

At rejse er at leve,men hvis man ikke har penge at leve for, kan rejsen hurtigt blive kedelig. Men hvis man bruger sine penge med omtanke, kan der sagtens blive raad til en en rejse.
I denne weekend har der vaeret karneval i Oruro en by der ligger ca.3 timer fra La Paz. I denne weekend er det helt umugeligt at finde et ledigt hotel hvis man ikke har bestilt inden jul, men frygt ej der er en anden og billigere mulighed. Bolivianerne er meget aabenhjertet og venlige og mange har familie i Oruro,og de aaben med glaede deres hjem. Vi boede hos vores vaertsfamilies faetter, og selvom der ikke var vildt meget plads i forvejen sagde de ikke nej til at have os. Saa proev at spoerger nogle af de mennesker du kommer i kontakt med om du kan laane en sofa.

Hvis det er maden der skal spares paa kan man vaelge at foelge de bolivianske spisevaner. Her er kun et stort maaltid og det er til frokost. om aftene spiser de noget smaat fx broed og aeg. Hvis man derudover vaelger at koebe ind paa nogle af de mange markeder der er ogsaa lave maden selv er der ogsaa mange penge at spare.

Bolivia har de laekkerste lamatroejer,-sokker, -vanter osv.og det kan koebes meget billigt. Du kan derfor med fordel koebe ind til venner og familie ogsaa sende det med post. Og alle gaver kan nemt og billigt findes her.

Paa rejsefeber.dk kan du faa flere ideer og du kan ogsaa soege efter priser paa fly og  hotel.

Dette indlaeg er sponsoreret af rejsefeber.dk

Billeder fra El Alto

Melinda og jeg laver mad, med hjaelp fra vores vaertsmor

valentine's day

billeder fra vores dans

Hverdag i Bolivia

Jeg sidder på en plads midt i byen. Jeg har sat mig op på en stor rutsjebane så jeg kan se meget af byen. En lille dreng rutsjer sammen med hans far. Andre børn gynger og luften fyldes af barnelatter. Lige foran mig ligger marked. Her kan man købe alle de nødvendige ting man har brug for og i weekenderne er der ekstra boder der sælger alt fra film til skruer. Min nederdel blafrer i vinden. Himmelen er overskyet, men engang i mellem får solen kæmpet sig frem og så lyser alting op.

Hvis du sad her ved siden af mig ville du ikke kunne undgå at damerne der går rundt med store nederdele, farverige tørklæder og sorte bowler hatte. Du ville ikke kunne undgå at se alle de murstensbygninger som er typisk her i byen. Du ville tænke at de lignede at husene ikke var færdige endnu. Du ville blive overrasket når jeg fortæller dig at folk bor i disse bygninger. Og hvis jeg tog der med hjem hvor jeg bor, vil du kunne mærke at husene ikke er isoleret og ikke har varme, men du ville opdage at det kun gør det endnu mere hyggeligt at ligge under de mange tæpper, som var man ærten i Prinsessen på ærten. Du ville opdage at den manglende varme gør at familien oftest samles i et rum, for at holde varme, og du ville finde ud af hvor hyggeligt det er. Hvis du blev til frokost ville du opdage at al mad bliver spist med ske, selv kød og pasta.

Hvis jeg tog dig med rundt i byen ville du se kvinder som sidder på fortovet og sælger sokker og frugt. Du ville opdage at hvis du gik ind i en butik ville folk spørger hvor du kom fra og hvad du laver i Bolivia, fordi de var interesseret og ikke bare fordi de ville sælge dig noget. Og når du satte dig ned på en bænk for at vente, for det gør man tit her, de har en anden forståelse for tid, ville din sidemand begynde at snakke venligt til dig. Og når du går forbi nogle på gaden som du har mødt før, vil de give sig tid til at sige hej og spørge hvordan du har det selvom de har travlt.
Hvis du var her i Bolivia sammen med mig, ville du forelsket dig lige så meget i landet, i menneskene og i kulturen som jeg.

Kom så rutsjer vi.

En malerisk dag

Feria de Alasitas

I går tog Jaque og hendes kæreste os med på et marked som hedder Feria de Alsasitas, og betyder noget i stil med marked med de små ting. Det ligger på en skråning og er tæt pakket med boder der sælger alle mulige forskellige ting. Det specielle ved dette marked er, at man køber nogle små ting som man ønsker at få i fremtiden. Man kan for eksempel købe et lille hus også er der nogle der laver en form for indianer ritual over huset. I fremtiden vil man så få et hus. Man kan også købe biler, vaskemaskiner og babyer. Hvis man ønsker at få en kæreste i fremtiden skal man som pige købe en hane og som dreng købe en kylling. Man kan også købe små kørerkort, dankort, pengesedler og diplomer til forskellige udannelser. Så hvis man for eksempel vil være læge køber man et mini diplom og får lavet ritualet over det og i fremtiden vil man så få et rigtigt diplom og blive læge. Man kunne også blive gift også ville man i fremtiden blive rigtig gift.
Uden foran markedet er en stor statue af en figur som hedder Ekeko, han har en hel masse af de små ting rundt omkring på kroppen. 
Ud over de små ting var der også en masse forskellige mad boder, forlystelser og også små telte hvor man kunne få spåede sin fremtid i kort.

Ekeko

Efter vi har spist går vi hjemad. På en plads foran et teater står der forskellige grupper og øver forskellige danse, som de skal optræde med til karneval som er om to uger. Det ser helt vildt sejt ud og minder lidt om et flash mob, fordi der er så mange der lige pludselig begynder at danse den samme dans. 

En tur til skole

I dag har vi sammen med Marilyn 16 hentet Shamira fra skole. Det var sjovt at se så mange børn i skoleuniformer. Før vi gik hjem købte vi en ”is”. Det var en stor isterning som blev revet i stykker også puttet op i et glas og tilsat forskellige meget giftige farver som havde forskellig smag. En lille stemme i mit hoved mindede mig om at vi havde fået af vide at vi helst skulle undgå isterninger, men den stemme var meget lille og lysten til at prøve det nye var større. Nu håber jeg bare at min mave opfører sig ordentligt.

Potato potato

¿Donde es Alemania?

En aften spørg vi om der har boet andre frivillige før os. ”si, si, una chica de Alemania.” svare Jaque, vores ene værtsøster. Vi kigger undrende på hinanden ”¿Alamania?” ” Alamania es… un momento.” Jaque løber ud efter en oppustelig globus. Hun er ikke helt sikker på hvor det ligger men leder ihærdigt i både Sydamerika, Europa, Asien, Afrika tilbage til Europa, en kort tur til Antarktisk og Sydamerika igen. Til sidst opgiver hun og spørg Miguel, vores ene værtsbror. Han kommer ind på vores værelse og peger på globussen. Og gæt engang Alamania ligger lige under Danmark og hedder på dansk Tyskland.

Kan du sige bønne?
Vi skulle prøve at spørge familien om de spiste bønner her, fordi det gjorde de meget i El Salvador, men det var lidt problematisk idet vi ikke kunne huske hvordan man sagde bønne. Det resulterede i en meget lang og forvirrende forklaring med en masse fagter. Endnu svære blev det idet vi ikke lige kunne huske hvordan man sagde brun. Heldigvis gættede de det til sidst og vi glemmer aldrig at det hedder frijol.

Tomatsuppen?
Moren prøver at forklare os noget, jeg forstår det ikke helt, men fanger at det har noget at gøre med at spise. Hun bliver ved med at sige tomat og spørge om vi te gusta, som betyder at kunne lide. Aha, vi skal have tomat suppe, ”si si me gusta”.
Vi går ned i køkkenet for at spise, jeg er meget forvirret da de sætter en tallerken med ris, kød og kartoffel foran mig. Det her er da ikke tomatsuppe? Det er først da Melinda og jeg er ude og gå om aftenen at det går op for mig at tomat også betyder at indtage. Så giver det hele lige pludselig meget mere mening.

50 timer til Indien

 Melinda forklare at hun oprindelige kommer fra Indien, men bor i Danmark. Familien vil gerne vide hvor lang tid det tager at komme fra Danmark til Indien. ”cincuenta horas” Familien kigger meget mærkelig på os, og virke meget overraskede. Så meget er det da heller ikke. Vi finder så ud af at vi har sagt 50 og ikke de 15 som vi troede. Nu har vi lært os en smart huskeregl. Quence som er 15 lyder lidt som kind, så hver gang vi nu skal sige noget med 15 aer vi os selv på kinden.

Vand og mad

Saa er jeg kommet til Bolivia. Jeg bor sammen med en af de andre frivillige, Melinda. Vi bor sammen med en ringtig dejlig familie med 5 boern og en masse faettere der hele tiden er paa besoeg.

16 de junio

Vi er alle 5 taget med Jaque og hendes kaereste til et stort marked. Fra start af smaa regner det lidt, men det er til at holde ud. Vi har gaaet i en halv time da det begynder at styrte ned. Delal, Matilde og jeg er fanget midt paa gaden mellem boderne. Vi er omringet af vand. Vi kan ikke komme hen til de andre, som staar i lae i en bod, fordi vandet allerede er dybt. Vi finder en anden bod hvor vi kan staa i lae. Vi kigger rundt for at finde ud af hvor vi er endt. Boden er fyldt med haandklaeder og badekaaber. ”jeg skal forresten ha koebt et haandklaede” siger Delal og vaelger et. En ret skoer situation J
Regnen trommer helt vildt paa teltdugen og det ser ikke ud til at stoppe forloebigt. Jeg er vaad og kold, men syntes stadig at situationen er ret komisk.
Vi faar koebt os nogle groenne poser, som vi tager paa foederne. ”1, 2, 3 LOEB!” Jeg loeber grinene efter Jaque. Et komisk syn. 7 mennesker med groenne ben lober gennem et boliviansk marked.

Til middag hos...

Vindeltrapper op til 5 sal. Vejrtraekningen kan ikke foelge med. ingen hjemme. vi bliver lukket ind, og er alene i lejligheden. Den sejseste lejligehed, som minder en om en antikbutik. varme, man kan gaa rundt uden sko. seje masker de skal proeves.  





Melinda griner jeg med. Nu kommer Ivan, det er ham der er bestyrre for compa (kulturhuset) og det er ham vi skal spise hos. Nu skal der laves mad. Musik og en blandning af tyrkisk, indisk og dansk mad. Fest i koekkenet.

Fantastisk udsigt. oejeblikket er herligt. toiletbraet af skumgummi og spabad i mange farver.

Middagen er serveret. Snak paa spansk, kan ikke altid foelge med. Skoen mad, virkelig godt!
oejnene koerer rundt, ting fra hele verden. Saadan vil jeg bo. Ivans mor snakker paa et af de oprindelige sprog. Tankerne flyver hen paa indianere.
opvask med dans og sang. Ivans familie komme med, kort leg med boernene.
Kindkys og tak for i aften.

Hulloemhej i koekkenet

Velbekommen :)

Leg med Ivans datter