onsdag den 8. februar 2012

Feria de Alasitas


I går tog Jaque og hendes kæreste os med på et marked som hedder Feria de Alsasitas, og betyder noget i stil med marked med de små ting. Det ligger på en skråning og er tæt pakket med boder der sælger alle mulige forskellige ting. Det specielle ved dette marked er, at man køber nogle små ting som man ønsker at få i fremtiden. Man kan for eksempel købe et lille hus også er der nogle der laver en form for indianer ritual over huset. I fremtiden vil man så få et hus. Man kan også købe biler, vaskemaskiner og babyer. Hvis man ønsker at få en kæreste i fremtiden skal man som pige købe en hane og som dreng købe en kylling. Man kan også købe små kørerkort, dankort, pengesedler og diplomer til forskellige udannelser. Så hvis man for eksempel vil være læge køber man et mini diplom og får lavet ritualet over det og i fremtiden vil man så få et rigtigt diplom og blive læge. Man kunne også blive gift også ville man i fremtiden blive rigtig gift.
Uden foran markedet er en stor statue af en figur som hedder Ekeko, han har en hel masse af de små ting rundt omkring på kroppen. 
Ud over de små ting var der også en masse forskellige mad boder, forlystelser og også små telte hvor man kunne få spåede sin fremtid i kort.
Ekeko

Efter vi har spist går vi hjemad. På en plads foran et teater står der forskellige grupper og øver forskellige danse, som de skal optræde med til karneval som er om to uger. Det ser helt vildt sejt ud og minder lidt om et flash mob, fordi der er så mange der lige pludselig begynder at danse den samme dans. 




En tur til skole
I dag har vi sammen med Marilyn 16 hentet Shamira fra skole. Det var sjovt at se så mange børn i skoleuniformer. Før vi gik hjem købte vi en ”is”. Det var en stor isterning som blev revet i stykker også puttet op i et glas og tilsat forskellige meget giftige farver som havde forskellig smag. En lille stemme i mit hoved mindede mig om at vi havde fået af vide at vi helst skulle undgå isterninger, men den stemme var meget lille og lysten til at prøve det nye var større. Nu håber jeg bare at min mave opfører sig ordentligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar