onsdag den 8. februar 2012

Potato potato


¿Donde es Alemania?
En aften spørg vi om der har boet andre frivillige før os. ”si, si, una chica de Alemania.” svare Jaque, vores ene værtsøster. Vi kigger undrende på hinanden ”¿Alamania?” ” Alamania es… un momento.” Jaque løber ud efter en oppustelig globus. Hun er ikke helt sikker på hvor det ligger men leder ihærdigt i både Sydamerika, Europa, Asien, Afrika tilbage til Europa, en kort tur til Antarktisk og Sydamerika igen. Til sidst opgiver hun og spørg Miguel, vores ene værtsbror. Han kommer ind på vores værelse og peger på globussen. Og gæt engang Alamania ligger lige under Danmark og hedder på dansk Tyskland.

Kan du sige bønne?
Vi skulle prøve at spørge familien om de spiste bønner her, fordi det gjorde de meget i El Salvador, men det var lidt problematisk idet vi ikke kunne huske hvordan man sagde bønne. Det resulterede i en meget lang og forvirrende forklaring med en masse fagter. Endnu svære blev det idet vi ikke lige kunne huske hvordan man sagde brun. Heldigvis gættede de det til sidst og vi glemmer aldrig at det hedder frijol.

Tomatsuppen?
Moren prøver at forklare os noget, jeg forstår det ikke helt, men fanger at det har noget at gøre med at spise. Hun bliver ved med at sige tomat og spørge om vi te gusta, som betyder at kunne lide. Aha, vi skal have tomat suppe, ”si si me gusta”.
Vi går ned i køkkenet for at spise, jeg er meget forvirret da de sætter en tallerken med ris, kød og kartoffel foran mig. Det her er da ikke tomatsuppe? Det er først da Melinda og jeg er ude og gå om aftenen at det går op for mig at tomat også betyder at indtage. Så giver det hele lige pludselig meget mere mening.

50 timer til Indien
 Melinda forklare at hun oprindelige kommer fra Indien, men bor i Danmark. Familien vil gerne vide hvor lang tid det tager at komme fra Danmark til Indien. ”cincuenta horas” Familien kigger meget mærkelig på os, og virke meget overraskede. Så meget er det da heller ikke. Vi finder så ud af at vi har sagt 50 og ikke de 15 som vi troede. Nu har vi lært os en smart huskeregl. Quence som er 15 lyder lidt som kind, så hver gang vi nu skal sige noget med 15 aer vi os selv på kinden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar