fredag den 25. maj 2012

Lad tankerne svoemme

Tidligt op, igen. Ud i en taxi, som koere os til lufthavnen i Salvador. Aftenen foer har vi sagt farvel til de andre i gruppen, saa det er med vemod i sindet at vi forlader Brasillien, men med forsikring om at vi nok skal se baade dem og landet igen.
Efter 2 fly og utallige busser faar vi krydset graensen til Argentina og naar frem til busterminalen i Iguazu. Vi faar smidt taskerne paa terminalen og tager en ny bus ud til nationalparken i Iguazu.

I parken foelger vi foerst en skovsti he til en togstation. Her tager vi et lille tog, som minder lidt om de toge der koerer i danske forlystelsesparker og paa stroeget. efter koereturen gaar man paa en 1100 m lang bro over til det stoerste vandfald i Sydamerika. Allerede efter de foerste skridt kan jeg hoere vandets torden.
Det syn der moeder en er utrolig smukt. Brusende vildt vand til alle sider. Herude er lyden fra vandfaldet endnu hoejere, og vi maa haeve stemmerne for at kunne hoere hinanden. Hvis man gaar ud til kanten, kan man maerke smaa draaber fra vandfaldet, der bliver sproejtet ind paa en. Solen spejler sig i vandet og kombinationen af vand og sol frembringer de smukkeste regnbuer. Et helt igennemt skoenherligt sted, hvor man kan lade tankerne flyve og svaeve afsted i en boelge af vand.

lørdag den 19. maj 2012

Look at that bird, she is such a cracker. I bet she is going to pull


De sidste par dage har vi været på en tur op langs kysten. Vi er 11 af sted i alt.  To drenge fra Skotland, Jamie og Paul, som snakker fantastisk sjovt og går i byen i party kilt. En pige fra Schweiz, Daniella, en rigtig party girl, med små bitte øjne. 3 englændere, en midaldrende mand, som ikke kan forstå at vi aldrig løber tør for ting at sige til hinanden. Og et vennepar, Chrispsp og Liz, 2 fantastisk søde mennesker som lærer mig engelsk slang og får af eller bekræftet mine Hollywood ideer om England. For eksempel at det ikke er særlig almindeligt at spille polo, men at der faktisk er masser af tea parties. Så er der også en amerikansk dreng, Matt, en af de skørester mennesker jeg nogensinde har mødt. Han drikker øl til morgenmad, har meget ødelagte ulækrere dredlocks og går meget sjældent med underbukser (hvilket man får at se meget oftere end man har lyst til) Så er det vores irske guide Jonathan, som ryger sig skæv næsten hver aften, men ellers er super sød. Også er der de 3 dejlige danskere, Sara, Me og jeg. Det meste af tiden bruger vi på stranden eller på en bar. Vi har det rigtig sjovt sammen og spiller masser af kort og har drinks lektioner. Jeg prøver at lærer skotsk, det går ikke så godt, men det er virkelig sjovt.

Lige nu ligger jeg i hængekøjen. Jeg har fået vasket dagen salt og sand af og nyder lidt alene tid med noget god musik og solnedgang.  

torsdag den 10. maj 2012

Rio - du er for laekker

Rio har en helt anderledes strandkultur end den man ser i Danmark. har du en go´roev, saa bliver den ogsaa vist frem, og de har en go´roev! maendene kan gaa, og endda til tider bare staa paa stranden og goere sig til. surferne gaar selvsikkert hen af stranden. De ved at de er laekkere, og de viser det frem.
Vi nyder ogsaa en dag paa stranden. laeser i en bog. skriver dagbog, hoere musik, bader i de vilde boelger og, selfoelgelig, tjekker de laekkere mennesker ud. Jeg er vild med Rio!

Ved aftenstid er ved taget over til Pão de Acucar (sukkerbroedet) et bjerg men en fantastisk udsigt over Rio, som man kommer op paa med cabinelift. Her ser vi solen gaa ned, et herligt syn. senere skal vi maaske ud og danse lidt samba

onsdag den 2. maj 2012

Pas i La Paz

Mandag d.30 April tog jeg med en truffi til La Paz for at besoege den danske ambassade saa jeg kunne faa mit nye pas der endelig var ankommet. men men men, nemt skulle det ikke vaere. Der var selvfoelgelig lukket fordi det dagen efter er 1. maj, saa hvorfor ikke lige tage mandag med ogsaa ?ç<*+$$%&·
Onsadag er jeg saa igen paa vej til ambassaden, og i dag skal det lykkes. baade fordi v har en flybillet fra Santa cruz i morgen og fordi Me skal vaere ude af landetd. 3 maj. Jeg sidder derfor i truffien og ber og haaber til alt og alle jeg kan komme i tanke om.
Faar endelig mit pas efter en halv times ventetid og et brev som forklare imogrationskontoret at jeg skal bruge et nyt visum. Paa imigrationskontoret er der uendelig lang koe. jeg har staaet i 45 min, da en venlig sjael goer opmaerksom paa at jeg er blevet sprunget over og at jeg derfor skal staa bag ved hende. tak til venlige og betaenksomme mennesker!!!!
endelig er jeg fremme. bliver vist over i en anden koe, hvor manden saa fortaeller mig at jeg skal have en kopi af det hele. "SKAL JEG SAA STAA I KOE IGEN?" Heldigvis ikke og jeg kommer tilbage med kopier.

Saa nu har jeg endelig baade pas og visum.

Uno

Onsdag starter vores 4-dags tur gennem den smukke natur fra Tupiza til Uyni. Vi koere afsted i en Jepp, me stuff, Johan (Timon) og jeg. I bilen er ogsaa vores guide, en lille soed boliviansk mand, der lidt minder om en af de smaa trolde man fik til tandlaegen da man var lille, og vores madmor, en rigtig bolivianer dame, som laver fantastisk laekker mad. paa de 4 dage oplever vi og ser saa meget at at det ville fylde en hel roman hvis ejg skulle beskrive det hele, saa her er bare lidt indtryk :)

Under stjernehimmelen boerste jeg teander. Roedvin og Uno med gamle venner.
          Se solen staa op i oest, til Danmark jeg sender et finger kys.
Med Jeepen vi koerer paa vandet, strusser og lamaer loeber i sandet.
                                                        Hoere Beatels og ser landskabet glide forbi.
                                         Tidligt op, og i seng kl. 9.Sidder oppe paa bilen og ser solen staa op. PACHAMAMA er saa smuk, og af glaede jeg goer et hop.
Holder picnic i bilen det varmer, udenfor puster vinden til sandet og lamer.
                      I 5000 meters hoejde gaar vi rundt, spiser laekker vegimad, det er saa sundt, saa sundt.
                                     Laguner i regnbuensfarver jeg nyder, intet paa denne tur jeg fortryder.
Vulkanen sover raeve soevn nu, jeg ville dele alt dette med dig, hvis jeg ku.
          Rundt mellem gejserne vi gaar, vinden i mig hiver og flaar.
                  Ved de flotte soer jeg flamingo leger, at finde et sted at tisse i en oerken det er en sejer!
i en varm kilde vi bader, landskabet ku´ikke vaere fladere.
                                                                        Vi samler krystaller i en oerken af salt.
                                                                                     Umuligt at finde vej, selvom det livet gjalt.
Gynger paa en tog kirkegaard, mange ting man paa 4 dage naar!

søndag den 29. april 2012

we are going to Tupiza


Vi har fundet vores hostel og er på vej ud for at finde noget mad. På vej ned af trapperne hører jeg pludselig en velkendt stemme råbe mit navn. Der i receptionen står Stuff, fra min efterskole. Han har sin ven Johan med og sammen går vi alle 4 ud for at finde noget at spise. Efter mad beslutter vi os for at tage ud for at ride.
vi får en hest hver, en cykelhjelm og af sted med os, ikke noget med at fortælle hvordan man styre heste, stopper eller starter. Sammen med vores guide, en dreng på omkring 15-16 år, ridder vi af sted. Hestene er ikke ligefrem nemme at styre, de følger bare den vej de plejer. 
Solen skinner ned på os og udsigten er smuk med klipper, bjerge og kaktusser. Man føler lidt man er med i en western og er den ensomme cowboy der ridder ud mod solnedgangen. Mens jeg ridder af sted i mine egne tanker, hører jeg en stemme bag mig: ”Solen skinner, himmelen er blå. Vi står på engen, vi er begge nøgne.” Den kender jeg, og sammen ridder vi mens vi synger.
På et tidspunkt får vi hestene til at løbe hurtigt. Jeg sender en taknemlig tanke til mine lære i idræt B. Hyp hyp går det med vin i håret og solnedgangen i horisonten.
Om aftenen står den på øl og Uno.

mandag den 23. april 2012

Snip snap snude

Før jeg kom til Bolivia spiste jeg min mad med kniv og gaffel, nu spiser jeg alt mad med ske eller med mine fingre.

I Danmark har jeg kun leget far, mor og børn på dansk, nu har jeg også prøvet det på spansk, og hvis man syntes det er svært, fordi man ikke har den samme fantasi som da man var barn, så skal man prøve det på et sprog man ikke helt forstår. Det giver legen helt nye udfordringer.

Før jeg kom til Bolivia blev jeg køresyg af at kører i bjerge. Nu kører jeg zik zak i fuld fat op og ned af et bjerg i hvert fald en gang om ugen, uden der over hovedet er problemer

Før Bolivia kunne jeg ikke finde på at spise lever, nu spiser jeg det, hvis det er det der bliver severet. (heldigvis var jeg meget syg den dag, så kunne ikke rigtig smage noget)

I Danmark gik jeg altid med mange farver og masser af blomster. Nu går jeg mest i sarte farver og grå, sort og hvid, fordi jeg ikke har andet.

I Danmark brugte jeg mine sko når jeg skulle udenfor, nu har jeg sko på hele tiden, fordi det ellers bliver for koldt for fødderne.

Før Bolivia var jeg ikke bange for at kører i bil, nu frygter jeg lidt for mit liv, hver gang trufierne overhaler en bus i et sving på et bjerg, eller kører ud i et kryds uden at kigge sig for.

I Danmark syntes jeg godt det kunne være lidt surt at vaske tøj, det var lige indtil jeg har prøvet at gøre det i hånden i koldt vand, og før jeg har hængt tøj til tørrer i regnvejr.

Før jeg kom til Bolivia havde jeg aldrig prøvet at lave danske frikadeller.

I Danmark var jeg ikke den helt store fan af rugbrød, men efter jeg er kommet til Bolivia og spiser hvidt brød 3 gange om dagen, så savner jeg ret meget rugbrød.

Efter jeg er kommet til Bolivia har jeg prøvet at skrive en sang på spansk.

Før Bolivia syntes jeg det var vildt irriterende at tysker synkroniseret film og serier til tysk, nu kan jeg næsten ikke huske hvordan fx Simpsons lyder på engelsk. 

I Danmark var det meget tydeligt hvis nogen sagde noget og jeg ikke lige forstod det. Nu er jeg blevet mester i at lade som om jeg forstår alt hvad folk siger. Smil og vink drenge, smil og vink.

Før jeg kom til Bolivia havde jeg aldrig haft en inder søster.

Før jeg kom til Bolivia havde jeg aldrig prøvet at undervise. Nu har jeg både undervist i dans, sang, kreativitet og engelsk.

Jeg har aldrig tænkt at det måtte være varmer inde i et hus end uden for et hus, men det gælder bare ikke helt hvis husene er utættet og uden varme.

Normalt kunne jeg ikke forstille mig at drikke varm saft, nu drikker jeg for det meste varm saft, fordi vi bliver nød til at koge vandet som vi blander op med, hvis vi ikke skal have brok fra vores sarte dansker maver.

Jeg har lært at man skal have tålmodighed hvis man vil hælde kogene vand over i en plastiskflaske, man kan nemlig risikere at den skrumper.

Før jeg har prøvet at bo på et bjerg, har jeg ment at man altid kan løbe 5 km. Det har jeg fundet ud af ikke helt gælder, når man i starten har højdesyge og bliver forpustet af bare at gå op af en trappe. Men det kan lade sig gøre og på 21.5 min.

I Danmark skulle der ikke så meget til før jeg vågnede om morgenen. Nu kan jeg sove fra både barnegråd, heavy metal og gospel musik.

Før jeg kom til Bolivia havde jeg aldrig set en nøgen mand tage bad i et børneteaterstykke.
I Danmark har jeg kun tænkt plastiskflasker som noget man drak af, nu har jeg brugt dem til både drømmefangere, collage og uroer.

Før jeg kom til Bolivia havde jeg aldrig prøvet at være til tandlægen med solbriller på.
I Danmark blev man overrasket hvis man så en hund gå uden snor, i Bolivia får man helt paf hvis man ser en hund i snor.

Før jeg kom til Bolivia havde jeg aldrig haft en boliviansk familie.

Jeg har haft en skønherlig tid her i Bolivia, har mødt nogle søde åbne mennesker, haft nogle skøre workshops, boet hos en fantastisk kærlig familie, haft det helt fænomenalt. Tak